Tandpleje til hund

Hundens tænder skal holde hele livet, og de bliver brugt til meget mere end at spise. Hunden bærer ting med munden, tygger på legetøj og bruger tænderne til at undersøge verden. Når der ligger belægning på tænderne, bliver den med tiden til hård tandsten, som sidder fast og ikke kan børstes af. Tandkødet kan blive rødt og ømt, og ånden bliver dårligere. Det er ikke noget, hunden kan fortælle dig om, så det kræver, at du selv kigger efter.

Julen byder på mad, hunden ikke kan tåle, og det står i guiden om julen med hund.

Den gode nyhed er, at det meste af arbejdet er hverdagsvaner. Dyrlægen kan fjerne tandsten, men det kræver fuld bedøvelse. Derfor er det bedre at forebygge, og her er den daglige børstning det mest effektive, du selv kan gøre. Tyggeben og tørfoder holder sjældent tænderne rene, og spray og tyggeting erstatter ikke børsten.

I denne guide får du et overblik over udstyret, en trin-for-trin-plan for at vænne hunden til børstning, og et ærligt blik på tyggeting. Har hvalpen netop fået sine nye tænder, kan du også læse om tandskiftet og de første tyggeting.

Du behøver ikke meget. Til selve børstningen skal du bruge en børste og en tandpasta lavet til hunde. Brug aldrig menneskers tandpasta. Dyrenes Beskyttelse skriver, at den kan være giftig for hunde. Brug i stedet tandpasta lavet til hunde.

Fingerbørsten er det nemmeste første skridt

En fingerbørste af gummi sidder på din pegefinger. Fordelen er, at du kan mærke, hvad der sker i munden, og at du kan trække læben til side med den anden hånd. Mange hunde finder den mindre skræmmende end en børste med skaft, fordi den føles som en finger, de allerede kender. Den er også god til hvalpe, hvor munden er lille.

Børste med skaft til den øvede hund

Når hunden er vant til at få fingeren i munden, kan du skifte til en hundetandbørste med skaft og vinklet hoved. Den kommer lettere om til kindtænderne bagest. Vælg en blød børste, der passer til hundens størrelse, så du ikke skubber til tandkødet.

Spray og tyggebørster som supplement

Sprays til tænder bruges af mange som en lettere vej ind i rutinen, især hvis hunden ikke vil have noget i munden. Tyggebørster er tyggeting formet som en børste, og hunden skrabes let på tænderne, mens den tygger. De kan være et godt tillæg, men de er ikke en erstatning for en grundig børstning. Det er vigtigt at kigge på pakkens vejledning om størrelse og hyppighed.

Det vigtigste er tålmodighed. Hvis du går for hurtigt frem, lærer hunden at hade det, og så er du tilbage ved start. Brug hellere to uger på at opbygge tilliden end to minutter på at tvinge børsten ind.

1. Lad hunden smage på gelen. Put lidt tandpasta på fingeren og lad hunden slikke den af. Gentag nogle dage i træk, indtil hunden glæder sig, når du tager tuben frem.
2. Rør ved læben. Løft læben i siden med fingeren med gel på og lad hunden slikke. Rør tandkødet let. Belønn med ros eller en lille godbid.
3. Gnid på tænderne. Brug fingerbørsten eller en gazeserviet over de øverste hjørnetænder og kindtænder. Det er dér, belægningen samler sig mest.
4. Tag børsten i brug. Start med få sekunder på hver side af munden og byg langsomt op til et minut eller to.
5. Afslut positivt. Slut altid med noget, hunden kan lide, en leg, en godbid eller en tur, så børstningen bliver en del af noget godt.

Mange tyggeting sælges med løfter om renere tænder. Dyrenes Beskyttelse skriver dog, at tyggeben og tørfoder sjældent holder tænderne rene, og at børstning er den mest effektive forebyggelse. Tandsten, der først har sat sig, forsvinder ikke af sig selv.

Vælg tyggeting, der passer til hundens størrelse og tyggestil. Er det for hårdt, kan det skade tænderne, og er det for småt, kan hunden sluge det hele. Læs mere om valg af tyggeting i guiden til tyggeben og gevirer, og tænk på, at tyggeting også tæller med i hundens daglige kalorier. Det kan du se i guiden om foder og mængder.

Små hunde har små munde, og det kan gøre børstningen mere fiklet. Gør børstningen til en fast del af ugen allerede fra hvalpealderen. Se også vores guide til hundegrej til små hunde.

Dyrenes Beskyttelse skriver, at flade snuder påvirker tænder og kæber. Hos hunde med flad snude, fx mops og fransk bulldog, er en fingerbørste og en blød hånd en fordel. Store hunde har det modsatte problem: Munden er stor og kan gabe, men hunden kan være stærk og have svært ved at sidde stille. Brug en rolig stund, hvor hunden er træt, og belønn med noget, den rigtig godt kan lide.

Uanset størrelse gælder det samme: Gør det kort, gør det positivt, og gentag det. Jo flere gange hunden oplever, at børstningen ender godt, jo mere vil den acceptere den. Mange hundeejere erfarer, at hunden efter nogle uger selv kommer hen og tilbyder munden, fordi den ved, at der følger noget godt efter.

Selv med god tandpleje kan der opstå problemer. Kig efter følgende, og bestil en tid hos dyrlægen, hvis du ser noget af det:

• Ånde, der lugter meget stærkt eller anderledes end normalt.
• Rødt, hævet eller blødende tandkød.
• Brunlig eller gullig belægning, der sidder fast langs tandkødskanten.
• Hunden savler mere end normalt, gnider sig i munden eller spiser på den ene side.
• Hunden holder op med at lege med tyggeting eller vil ikke have hårdt foder.

Det er dyrlægen, der kan se, om der er tale om tandsten, løse tænder eller noget andet. Spørg dyrlægen, før du forsøger at fjerne tandsten selv.

Det er langt nemmere at vænne en hvalp til tandbørstning end en voksen hund, der ikke har prøvet det før. Hvalpen er vant til, at du rører ved den, og den tager nemt imod nye rutiner. Brug sættet til hvalpe, og lad børstningen være en lille leg på få sekunder. Tænk på, at hvalpen mister sine mælketænder og får nye, så vær ekstra forsigtig, når du børster, mens tænderne skifter.

Er du ved at sætte din startpakke sammen, så se vores guide til hvalpens startpakke, hvor tandplejen er en del af det, du bør have fra start.