Klip hundens kløer

Mange hunde slider kløerne ned ved at gå på asfalt, grus og fliser. Andre gør det ikke, fordi de mest går på blødt underlag eller ikke får så mange gåture. Kløer, der bliver for lange, kan gøre det ubehageligt at gå, fordi de skubber poten ud af stilling. Du kan høre det: Lyder det som en lille klikken på gulvet, når hunden går, er kløerne sandsynligvis for lange.

Poterne kan også trimmes hjemme, og det forklarer guiden om at trimme poter og pels.

Kig også på kløerne, når hunden står på et fladt underlag. Berører kløerne gulvet, mens poten står normalt, er de lange nok til at blive klippet. Sporekloen, som sidder højere oppe på benet hos mange hunde, slides ikke ned og skal klippes oftere end de andre. Den kan vokse ind i huden, hvis den ikke bliver holdt nede.

Hvor tit du skal klippe, varierer fra hund til hund. Nogle hunde skal klippes hver tredje til fjerde uge, mens andre kun har brug for det få gange om året. Kig efter, og læg mærke til lyden.

Der findes to hovedtyper af negleklippere til hunde: en tang, der ligner en saks, og en guillotineklipper, hvor klo føres gennem et hul. Begge dele fungerer, så længe skæret er skarpt. En sløv klipper kvæster kloen i stedet for at skære den over, og det gør ondt. Skift derfor klipperen, når den begynder at hakke.

En klipper med LED-lys gør det nemmere at se, hvor blodåren i kloen ender. Det er især en fordel til hunde med mørke kløer, hvor blodåren ikke kan ses udefra. Lyset skinner gennem kloen og viser en mørk linje. Vælg en klipper, der passer til hundens størrelse. Store hunde har tykke kløer og kræver en kraftig tang, mens små hunde klarer sig med en lettere model.

Læg også noget godt til hunden i nærheden. Små, bløde godbidder er perfekte, fordi hunden kan spise dem hurtigt og blive klar til næste klo. Vil du læse mere om godbidder til træning, så se godbidder til træning.

1. Find et roligt sted. Sæt dig på gulvet eller på en stol med hunden i en stilling, hvor den er afslappet.
2. Tag poten i hånden. Hold let om poten og tryk blidt på tåpuden, så kloen kommer frem.
3. Find hvor kloen skal klippes. Hos hunde med lyse kløer kan du se blodåren som en lyserød linje. Klip lidt foran den. Hos mørke kløer skal du klippe lidt ad gangen og kigge efter en mørk prik i midten af snitfladen.
4. Klip lidt ad gangen. Tag små stykker og klip i en let vinkel. Det er bedre at klippe for lidt end for meget.
5. Gå videre til næste klo. Giv en godbid mellem hver klo, og tag pauser, hvis hunden bliver urolig.
6. Afslut med ros. Slut af med noget, hunden kan lide, en leg eller en tur.

Det sker for de fleste en gang imellem, og det er ikke farligt, men det kan gøre hunden bange. Bevar roen. Tryk en ren, tør klud mod kloen i et par minutter, indtil blødningen stopper. Giv hunden en godbid og lad den hvile. Tal roligt til den, så den ikke forbinder oplevelsen med noget skræmmende.

Stopper blødningen ikke, eller virker kloen skadet eller hævet, så kontakt dyrlægen. Det samme gælder, hvis hunden halter eller slikker meget på poten bagefter. Hold øje med poten de næste dage. Hvis du bliver usikker på, hvor du skal klippe, så bed dyrlægen eller en hundefrisør vise dig det første gang. Mange tilbyder det som en hurtig service.

Det er vigtigt at gøre kløklipningen til noget, hunden kan acceptere. Mange hunde kan ikke lide, at nogen rører ved poterne, så start med at røre ved dem i hverdagen, uden at klippe. Tag poten, hold den et øjeblik og giv en godbid. Gør det flere gange om dagen i en uge, før du tager klipperen frem.

Lad hunden snuse til klipperen og giv en godbid, hver gang den er rolig. Klik med klipperen i luften, så hunden vænner sig til lyden. Klip derefter én klo og giv et jackpot af godbidder. Stop, mens det går godt. Det er bedre at klippe én klo hver dag i en uge end at klippe alle på en gang og risikere, at hunden bliver bange. Se også vores guide til hvalpens startpakke, hvor tilvænning af pleje er en fast del.

Hunde, der er vant til det fra hvalpe, er sjældent et problem som voksne. Start tidligt, og gør det til en vane. Kombinér gerne kløklipningen med en børstning, så plejerutinen bliver en samlet hyggestund. Læs mere i guiden til børstning.

Mens du alligevel har poten i hånden, er det en oplagt mulighed for at kigge på resten. Se mellem tæerne efter sår, torne, græsfrø og klumper af pels, der kan filtre. Pelsen mellem trædepuderne kan blive lang og gøre hunden glat på gulvet eller samle sne og is om vinteren. En lille saks med afrundede spidser egner sig til at trimme den korte, hvis du har fået det vist. Brug aldrig skarpe spidser tæt på huden, og hold hunden helt rolig.

Trædepuderne skal være faste og uden revner. Er de tørre, sprukne eller røde, så tal med dyrlægen. Vask poterne efter ture i salt og snavs, og tør dem godt af. Det er især vigtigt om vinteren, hvor vejsalt kan irritere. Du kan læse mere i guiden til mørke og vinter, hvor poteplejen er en del af udstyret.

Og husk, at en hund med lange kløer kan få ændret sin gang uden at du tænker over det. Hvis din hund begynder at halte, slikker poten eller vil undgå at gå på hårdt underlag, så kig efter kløerne først. Det er ofte en enkel forklaring, og klippede kløer kan gøre hverdagen mere behagelig for både hund og ejer.

Nogle hunde vil ikke finde sig i klipning, men tåler en slibemaskine. En kløslibemaskine fjerner lidt ad gangen og giver færre chancer for at ramme blodåren. Den larmer dog, og nogle hunde bryder sig ikke om vibrationerne. Prøv at vænne hunden til lyden først.

Bliver du usikker, eller er hunden stærk angst for berøring af poterne, så lad en dyrlæge eller hundefrisør gøre det. Det er langt bedre end at slås med en bange hund. Spørg dem gerne om en demonstration, så du kan lære teknikken. Kan hunden ikke klippes uden at blive stresset, så tal med dyrlægen om at finde en løsning, der virker.

Husk også at tjekke poterne for sår, fremmedlegemer og tørre trædepuder, mens du er i gang. Se i øvrigt vores guide til hundegrej til mørke og vinter, hvis poterne skal beskyttes mod kulde og salt.