Godbidstaske, clicker og fløjte i træningen

Hunde gentager det, der betaler sig. Hvis hunden sætter sig og får en godbid, bliver den mere tilbøjelig til at sætte sig igen. Det er kernen i belønningstræning, og det er den metode, de fleste hundeskoler bruger i dag. Det, der gør forskellen, er timingen. Belønningen skal komme, mens hunden udfører den ønskede handling, eller et øjeblik efter. Kommer den for sent, forstår hunden ikke, hvad den blev belønnet for.

Derfor har du brug for udstyr, der gør det let at give belønningen hurtigt. En godbidstaske sidder på bæltet eller over skulderen, så du kan tage en godbid ud med én hånd uden at lede i lommer. En clicker er et lille apparat, der laver en kort, skarp lyd, og som du bruger til at markere det præcise øjeblik, hvor hunden gør det rigtige. En fløjte er et signal, hunden kan høre på afstand, og den bruges ofte til indkald.

Ingen af tingene er nødvendige, men de gør træningen enklere. Mange nøjes med en lomme og et ord som ja. Prøv, hvad der passer til dig og din hund. Det vigtigste er, at du er konsekvent og belønner hurtigt. Har du en hvalp, kan du læse mere om, hvad den skal lære i vores guide til hundegrej til hvalpen.

En god godbidstaske har en åbning, der er nem at åbne og lukke med én hånd. Den skal kunne holde en håndfuld godbidder uden at spilde, og den skal kunne vaskes, for godbidder efterlader fedt og lugt. Se efter et bælte eller en strop, der kan justeres, så tasken sidder fast, uden at den gnaver eller svinger. Et indvendigt lag, der kan tørres af, er en fordel.

Trixie-tasken er i mørkegrå kanvas og lukkes med et snøre. Den har en indbygget holder til hømhømposer og clips og løkke, så du kan sætte den fast på bæltet eller på tøjet. Det gør den nem at have med på både træning og hverdagens gåture.

Kortene viser to godbidstasker i forskelligt materiale og en snackpakke til hvalpe. Canvas er stærk og tåler vejr, mens teddy er blødere. Vælg efter, hvad du kan lide at bære. Til hvalpesnacken gælder, at du skal vælge små stykker, så du kan give mange belønninger uden at fylde hunden. Læs mere om godbidder i vores guide til godbidder til træning.

Pak tasken, inden I går ud. Brug små stykker, der er nemme at sluge, og vælg en blanding af almindelige og særligt gode godbidder. Hold de mest attraktive til de sværeste øvelser, for eksempel indkald. Husk at trække godbidderne fra hundens dagsration, hvis du bruger mange. Se vores guide til hvor meget foder hunden skal have.

Clickeren giver en kort lyd, som betyder, at hunden gjorde det rigtige, og at der kommer en belønning. Lyden er ens hver gang, og det gør den mere præcis end et ord, som kan lyde forskelligt afhængigt af dit humør. Det betyder, at du kan markere præcis det øjeblik, hvor hunden for eksempel rører en genstand med snuden eller løfter en pote.

Første trin er at lære hunden, at lyden betyder godbid. Klik, og giv straks en godbid. Gentag omkring ti til femten gange i en kort træningsrunde. Efter et par runder vil hunden kigge op på dig, når den hører lyden, og så er den klar til at lære noget. Nu kan du begynde at klikke, når hunden gør noget, du vil have mere af.

1. Klik og giv godbid, indtil hunden forventer belønningen.
2. Vent på en lille handling, for eksempel at hunden kigger på dig.
3. Klik i det øjeblik, handlingen sker, og giv godbid.
4. Gentag, og kræv lidt mere hver gang.
5. Tilføj et ord, når hunden gør handlingen sikkert.
6. Stop med at klikke, når hunden har lært tricket, og brug i stedet et ord som ja.

Hold træningsrunderne korte, og slut, mens det stadig er sjovt. Hvis hunden bliver urolig, har den brug for en pause. Clickeren er et redskab til at lære nyt, ikke noget du behøver at bruge resten af hundens liv.

En fløjte kan høres på langt større afstand end din stemme, og den lyder ens, uanset om du er stresset, glad eller forpustet. Det gør den god til indkald, især hvis du går i store åbne områder. Hunden skal lære, at fløjtelyden betyder, at den skal komme hen til dig og få noget rigtig godt.

Lær hunden fløjten derhjemme først. Fløjt, og giv en god godbid. Gentag mange gange i stuen, i haven og til sidst på gåture. Øg afstanden langsomt og lad hunden gå i en lang line, mens I træner, så du har kontrol, hvis den ikke kommer. Hver gang hunden kommer, skal den belønnes, og du skal aldrig bruge fløjten til noget, hunden ikke kan lide, for eksempel at hente den hjem til et bad.

Hold fløjtesignalet specielt. Brug det kun til indkald, og undgå at fløjte, hvis du ikke kan belønne hunden. Læs mere om indkald i vores guide til sporline og lang line til indkald og spor.

De bedste resultater kommer af korte og hyppige runder. Tre gange fem minutter om dagen giver mere end en halv time en gang om ugen. Planlæg træningen sammen med hverdagen: før maden, på gåturen, i køkkenet mens du venter på kaffen. Så bliver det en vane, og hunden lærer, at øvelserne er en normal del af livet.

Vælg ét fokus ad gangen. Hvis I træner at sætte sig, så bliv ved med det, til det sidder, og gå så videre. Øv i forskellige omgivelser, for hunden kan have lært at sætte sig i stuen, men er ikke sikker på, at det gælder i haven eller på gaden. Start med få forstyrrelser, og øg dem gradvist. Det kaldes at generalisere, og det er en af de vigtigste dele af træningen.

Brug dit udstyr på samme måde hver gang. Godbidstasken skal være let at nå, clickeren skal ligge klar, og fløjten skal hænge om halsen. Når hunden ser tasken, ved den, at der kommer noget sjovt. Lad den også nogle gange få belønning uden at have gjort noget, så tasken ikke bliver et signal om, at du har bestemt noget. Læs mere om at få hunden til at gå pænt i snor i vores guide til at lære hunden at gå pænt i snor.

Den hyppigste fejl er dårlig timing. Giver du godbidden for sent, belønner du måske noget andet end det, du ville. Den næste er at gentage kommandoen mange gange. Sig det én gang, og vent. Hvis hunden ikke svarer, så gør øvelsen nemmere eller tag et skridt tilbage.

En tredje fejl er at belønne for sjældent i starten. Når hunden lærer noget nyt, skal den have belønning hver gang. Først når den kan det, kan du begynde at belønne hver anden eller tredje gang. En fjerde fejl er at træne, når hunden er træt, sulten eller overstimuleret. Vælg et tidspunkt, hvor hunden er rolig og modtagelig. Og stop, når den er færdig. Det er bedre at slutte for tidligt end for sent.

En hvalp har kort koncentration og lærer bedst i små bidder. Tag to eller tre minutter ad gangen, og gentag flere gange om dagen. Brug dens almindelige foder som belønning nogle gange, så den ikke bliver for fed af godbidder. Hold øvelserne enkle: kig på mig, sæt dig, kom. Når hvalpen forstår det, kan du tilføje distraktioner.

En voksen hund kan holde fokus i længere tid, men den har også lært vaner, som du skal arbejde med. Har den lært at trække i snoren, eller har den lært at ignorere indkald, tager det tid at lære om. Vær tålmodig, og belønn de små fremskridt. Det kan være en god idé at gå på hold, hvor en træner kan se, hvad du gør, og give dig råd.

Ældre hunde kan også lære nyt. De kan have brug for lidt mere tid og en blødere stemme, men de nyder stimulationen. Pas på, at øvelserne ikke belaster led og ryg, og tag hensyn, hvis hunden er stiv eller har ondt. Lad hunden afgøre tempoet. Træning skal være en fornøjelse for jer begge, uanset alder.